Min barndom

Jyderup var i 1950 en lille landsby med en skole, en købmand, en smed og et savværk. 5 gårde og nogle få huse, samt flere gårde og husmandssteder spredt ud i landskabet. Tæt ved lå Jyderup Skov, en yndet legeplads.

At se verden oppe fra var uhørt i 1950, hvor en cykeltur til Kelstrup efter mælk eller i frysehuset eller den halvårlige tur til barber Børge i Vig var blandt de sjældne udflugter.

Men jeg starter barndoms turen med et luftfoto af skolen og de forventningsfulde elever, men også af markerne og skoven. Hele min barndomsverden i et enkelt glimt.

 

Jeg husker min barndom som en god tid, i trygge omgivelser, hvor der altid var plads til en møgunge, ikke kun i haven, i familiens skød, men i hele landsbyen!

 

1956 - Det var en enkel verden. Der var ingen gymnastiksal. Ingen omklædningsrum eller bad, men det kommer med udviklingen ... 4 år senere bygges der ny skole med både gymnastiksal, omklædningsrum og bad - drenge og piger hver for sig.

 

1957 Her mangler kun min ældste søster. Hun var nemlig kommet ud og tjene i Lille Egebjerg - hvor hun arbejdede meget og tjente lidt.

 
1959 Mens den nye skole blev bygget, kunne man altid få fat i nogle brædder og søm, og få bygget nogle huler. Den ene begravede jeg næsten min lillesøster i. Hun har tilgivet mig.

1959. Bulder var vores dejlige Sct. Bernhard. Da vi kørte hjem fra Lumsås med ham i Carls Lillebil, sad min mor bagved. Stak hånden over det høje ryglæn og aede mig i håret, mens hun sagde: "Hvor har den dog en blød pels".

 

1960. Vi vidste godt, der var en verden udenfor. Men at den var så mærkelig, som udstillingen "Bevægelsen i kunsten" på det næsten nyåbnede Louisiana viste. Det vidste vi ikke. Men både min lillesøster og jeg kunne da træde på en fodpedal.

 

1960. Så blev min ældste søster samarit og den nye skole var blevet bygget færdig. Smeden i Jyderup var stoppet, ligesom købmanden. Han drev nu Wibroe depot. Kun savværket holdt ved.

 

1962. Min første "udenlandsrejse". Jeg skulle med skolen til Skanderborg sammen med de store fra 6.&7. klasse, selv om jeg kun var 12 år gammel. Vi skulle med tog, næsten en hel dag. Men først skulle vi af skolestien ned til trinbrædtet i Kelstrup, og dreje skiven så toget stoppede. Der var nemlig ikke altid så mange som skulle med.

 

1962. Når jeg tænker på, hvor meget grimt jeg har hørt om Storebæltskaffen, så kan det ikke ses på dette billede af min mor.

 

1964. Vi gik mange ture den gang. Der var ture i skoven, der var nattergale ture, påsketure, svampeture, anemoneture. Vi løb egentlig aldrig tør for ture.

 

1964. Brugsens gummisko var stadig gangbare. Selv om jeg har konfirmationsuret på armen, er jeg ikke blevet for gammel til skrammer på knæene.

 

1968. Barndommen går på hæld. Anisette og Savage Rose har lige spillet i Holbæk. Hverken min lillesøster eller snemænd blev helt det samme derefter.

 

1968. Så må barndommen være slut. Kæresten er godt nok skåret væk - men hun er der. Min verden har ændret sig på mange måder. Jeg har ud over Jyderup, gået i skole både i Vig, Herrestrup og Odense og et år i Grand Rapids, Michigan i USA. Så nu har jeg også selv set verden lidt fra oven og er klar til at erobre den -  iført sundhedssandaler.